Forskning for studerende E2014: Narrative Research Lab
Har du lyst til faglige udfordringer? Vil du være en del af forskningens vækstlag?
Info about event
Time
Location
Aarhus University
Organizer
Forskning for studerende er et nyt tilbud ved AU, som giver studerende mulighed for at prøve kræfter med helt aktuel humanistisk forskning. Kurset afholdes i regi af et af ARTS’ mest aktive forskningsmiljøer Narrative Research Lab, og dets overordnede emne er fortællingers former og funktioner på tværs af fagligheder og medier. Kurset, der består af seminarer, workshops, forelæsninger og forskningsmøder, er åbent for interesserede fra hele AU og fra alle uddannelsesniveauer. Kurset giver gode muligheder for at kursisterne kan præsentere og diskutere deres interesser i fortælleforskning, fx i forhold til speciale, BA-projekter og ph.d.-ansøgninger. Kurset er ikke ECTS-belagt.
Tovholdere i 2014 er Stine Slot Grumsen og Stefan Iversen.
Adgangskrav: Ingen, men der forventes aktiv og velforberedt deltagelse.
Tilmelding E2014: send en mail til Stine Slot Grumsen (idesg@dac.au.dk) eller Stefan Iversen (norsi@hum.au.dk) senest d. 5/9.
Se programmet på Narrative Research Labs hjemmeside