Aarhus University Seal

Forestillinger og fortællinger om sex og kærlighed

- med bl.a. Madame Nielsen og Kristina Stoltz

Info about event

Time

Monday 7 December 2020,  at 19:00 - 22:00

Location

Hotgirl, Silkeborgvej 49, Aarhus

Organizer

Forlaget Grif, Center for Fiktionalitetsstudier, Litteraturen på Scenen, Litteraturstudier, Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk sprog og litteratur og Hotgirl Aarhus.

Samme måned, samme år, september 2020, udkom to meget forskellige, men alligevel beslægtede værker, beskrevet som ”En kærlighedsroman” og ”En fortælling om kærlighed og erindring”. Madame Nielsens Lamento og Kristina Stoltz’ Paradis Først. Et efterår med ikke bare én, men to nye store kærlighedsromaner kan ikke gå ubemærket hen.

Som en fejring af de to helt aktuelle udgivelser rykker vi d. 7. december universitetet, kulturen og litteraturen ind i sexbutikken Hotgirl i Aarhus til en undersøgelse af forestillinger og fortællinger om sex og kærlighed. Her vil forfatterne, Madame Nielsen og Kristina Stoltz, læse op af de nyudgivne værker, hvorudover aftenen vil bestå af oplægget ”Kærlighed som eksaptation – om menneskelig seksualitet” ved Henrik Zetterberg-Nielsen, oplægget ”Intimitet og distance: jeg-du-relationen i nyere dansk litteratur” ved Pernille Meyer Christensen og en afsluttende samtale om kærlighedsromanens status i 2020 ved Madame Nielsen og Kristina Stoltz modereret af Rebekka Boyding.

Deltagelse i arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeldingen er bindende og sker til: norhn@cc.au.dk . Bliver man alligevel uventet forhindret, bedes man give besked på samme mail, så andre kan få glæde af pladserne. Der er plads til 50 deltagende. Eventet vil desuden blive livestreamet. Link følger.

Vi glæder os til at se jer!

Arrangementet er et samarbejde mellem Forlaget Grif, Center for Fiktionalitetsstudier, Litteraturen på Scenen, Litteraturstudier, Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk sprog og litteratur og Hotgirl Aarhus.

https://www.facebook.com/events/453387645643345